Noget jeg har observeret blandt mange som spiller musik, det er at de ikke er frie i deres spil, men bliver en efterligning eller en korrekt performance af noget noteret. Der er ikke noget i vejen med at efterligne en performance, men spørgsmålet er, hvorvidt det er interessant at lytte til noget udført på præcis den samme måde af en anden person?
For mig at se, så er det som adskiller amatørmusikeren fra den virkelig gode det, at man tør gøre noget ud over det man har hørt før – at man tør lave noget andet rytmisk eller lege en lille smule med melodien.
Når det så er sagt, så synes jeg man bør have respekt for originalen, og ikke afvige for meget, da det dermed kan virke respektløst overfor komponisten der har skrevet nummeret. Dog tror jeg de fleste komponister vil sige at melodien er det vigtigste i deres komposition, og at det er denne man bør være opmærksom på ikke at ødelægge, så man som performer har fokus på at melodien kan høres i det man improviserer.
Når man spiller et stykke musik, bør det lyde som om at det er second-nature, hvilket indikerer overskud. Ved improvisation, kræver det frihed fra bevidstheden for at kunne udtrykke sig i musikken. Det er det man skal opnå når man lærer et stykke musik, at have overskud til at gøre tingene anderledes og prøve nye ting af. Dette gør stykket mere autentisk og mere interessant at lytte til. En performance der lyder som noget der er spillet 1000 gange uden kreativitet, det lyder ikke særlig interessant. Det vil svare til at en sælger siger præcis det samme til hver enkel kunde, hvorefter det begynder at lyde mekanisk og mister effekt.
Hvis du vil flytte dit spil til det næste niveau og komme op til de top-professionelle, så bør du øve dig i at improvisere og gøre ting som ikke står noteret. Det er en enkel men fremragende måde at udvikle sig på.