Lær af dine fejl

Når man vil lære noget nyt, så er det umuligt at undgå at lave fejl. Det er en naturlig ting i det at lære, at der vil opstå fejl, så det er vigtigt man ikke tager fejltrin som noget negativt da det faktisk er positivt. Hvis man tænker over det, så lærer man intet af succes, men man lærer derimod voldsomt meget af vejen som fører til succesen – med andre ord: rejsen er vigtigere end destinationen. De fleste mennesker tror at det er succesen man skal fokusere på, men nej, det er de små ting man gør hver dag som er vigtig og hvordan man takler fejlene.

Bliver man f.eks. sur hvis man laver en fejl eller tager man det som en inspiration til at finde ud af hvordan man kan undgå at lave den fejl i fremtiden. – Det er altafgørende at det er sidstnævnte, da man ellers lynhurtigt vil opgive stykket. Hvorfor er det også man har brug for lærere i det hele taget? – Det er netop for at finde ud af at løse de udfordringer som kan opstå ved et stykke musik. Og når man har værktøjer til at træne sig selv rigtigt, så vil det føles sjovt når man støder på en udfordring.

Se hvert fejltrin som en gave til at lære noget nyt, og som et delmål på noget du gerne vil have styr på. Hvordan ved man om noget er en fejl? – Ser på man musikken som helhed, så er det en fejl at spille en forkert tone, rytme eller gå i stå i musikken. Hvad angår dynamikken, så er det en fejl hvis det er aftalt man vil gøre en ting, men gør en anden. Dog er det altid helheden man skal tænke på, og man skal passe på med ikke at blive så fejlfokuseret at man bliver bange for at lave fejl!

Det vil ikke lyde godt at spille noget som helst, hvis man ikke er villig til at tage chancer og turde fejle. De bedste pianister i verden er ikke bange for at fejle, så hvorfor er de fleste mennesker det så? – Typisk skyldes det mange klaverlæreres konstante leden efter fejl hos eleven og ikke det positive. Der sker det, at eleven har siddet og øvet derhjemme og forsøgt at udrydde de fejl som må være. Eleven kommer så til klavertimen og bliver lidt skræmt af at skulle præstere, og bange for at lave fejlene. Eleven spiller stykket og laver fejl, eleven erkender fejlene og siger ”Jeg lavede ikke de fejl derhjemme”.

Dette er en situation som er værd at tænke nøje over. – For hvis det virkelig er sandt eleven ikke lavede fejlene derhjemme, så må fejlen komme af ”frygten for at fejle”. Noget klaverlærere skal blive bedre til, det er at udstyre eleven med den psykologiske mekanisme der hedder ”Ingen frygt for at fejle”. Når man ikke har nogen frygt for at fejle, så er det fordi man føler man har styr på stykket, men samtidig også trygheden i at læreren ikke gør en big deal ud af fejlene, men i stedet gør en big deal ud af at få det øvet ordentligt. Med andre ord, eleven skal ikke høre noget negativt for at spille forkert, men vil i stedet på en positiv måde blive guidet i at øve ting som måske ikke direkte har noget med stykket at gøre, men som indirekte hjælper eleven.

skriv en kommentar