Jeg har i en længere periode ikke skrevet artikler her på klaverskolen.dk og det beklager jeg meget. De gamle artikler jeg skrev er slettet for nogle måneder siden, hvilket skyldes at jeg mener at kunne skrive mit budskab mere klart og tydeligt. Derfor føler jeg at jeg blive nød til at starte forfra med at sprede min viden med hvad klaverundervisning handler om for mig.
Klaverskolen er en privatejet virksomhed ejet af Jesper Larsen (mig som skriver) – og mit mål er at gøre det at spille musik interessant og forståeligt. Jeg er ikke typen som vil tvinge mine elever til at spille klaver, men typen som vil gøre klaverspil så sjovt og spændende at eleven af egen fri vilje ikke kan lade være med at øve sig.
Jeg startede med at undervise tilbage i 2006 og begyndte at starte virksomhed i 2010. Jeg anede på daværende tidspunkt meget lidt om at undervise i klaver, men er siden blevet væsentlig klogere omkring det. Det er interessant hvordan det at undervise og kunne spille godt er to forskellige evner. Det kan være meget svært for de fleste der er dygtige at kunne kommunikere til andre på en effektiv måde, hvordan de forbedrer sig selv og bliver motiveret til at øve sig. Det er som om at mange dygtige musikere føler det de spiller så ubevidst, at de har svært ved at flytte hvad de ved til det bevidste stadie.
Der er skrevet mange bøger om at øve sig og undervise, men når man læser dem, så er det ikke altid disse idéer er lige gode for eleven (eller læreren) i praksis, selvom det måske giver mening på papireret. Dette skyldes ikke nødvendigvis at idéen er dårlig, men derimod hvordan og hvornår idéen implementeres i undervisningen. Min erfaring er at klaverundervisning skal være simpel for eleven, så eleven lærer uden at være klar over at lære. Med det mener jeg, at undervisning ikke skal føles som om at hjernen er ved at eksplodere bagefter, dog skal man føle sig tilfredsstillet. Det skal være en blanding af leg og positiv psykologi. Eleven skal med andre ord guides gennem det pågældende stykke på en måde, så stykket bliver simpelt at forstå. For at dette kan lade sig gøre, må eleven skulle skille stykket ad i små bider ud fra de musikalske udfordringer stykket indeholder, og dernæst samle det igen – ligesom et puslespil. Læreren er ham som skiller stykket fra hinanden og eleven samler det (uden at være klar over hvordan).
Det er ved at eleven lærer rytmer, skalaer, fingermæssige udfordringer, akkorder, progressioner, puls, taktart m.m. at eleven er i stand til at forstå stykket som helhed. Men alle de ting skal læres adskilt.
Hvad enten man vil lære klassisk musik eller moderne rytmisk musik, så mener jeg principperne er de samme. Det er altid lærerens opgave at sørge for at holde tingene adskilt, så eleven langsomt kan forstå sammenhængen mellem de forskellige elementer i musikken.
Følg med her på Klaverskolen.dk hver uge, da jeg vil poste artikler hver mandag.
