Om Klaverskolen
Klaverskolen er stiftet sommeren 2010 af tidligere musikstuderende fra Aalborg Universitet, Jesper Larsen. Jesper har studeret musikvidenskab og senere kandidat i audiodesign (CAND IT). Glæden ved at undervise og spille musik har givet lyst til at danne denne virksomhed. Jesper har spillet klaver i over 30 år og spillet de fleste genrer og stilarter. Foruden at studere musik, har Jesper været kapelmester til et par teaterforestillinger og spillet med i bands, incl. bigband. Har også spillet til fester, samt været akkompagnatør for mange musikere. Fritiden går også med at komponere musik og underholder til fester med konstellationen “Larsen duo” sammen med sangerinden Rikke Eeg Petersen.
Jesper forsøger hele tiden at forbedre sig selv og blive en bedre underviser. Det gør han ved at læse bøger om alt fra pædagogik, filosofi, personlig udvikling, musikhistorie, musikteori m.m., samt deltager i forskellige kurser. Foruden dette, så øver Jesper sig hver dag på at blive en bedre pianist.
Klaverskolen er kommet på Youtube, hvilket er en service, så De kan høre Klaverskolens underviser spille klaver og se videoer af de bedste professionelle pianister/optrædener nogensinde (se foretrukne). Senere kan der evt. komme videoer af Klaverskolens elever. Gå ind på http://www.youtube.com/user/Klaverskolen
Målsætning og værdier
Min mission med Klaverskolen er, at skabe forståelse omkring det at spille klaver. Hvordan instrumentet hænger sammen, og hvad der er essentielt at lære, for at udvikle sit klaverspil. Folk kommer typisk til mig ved, at have forsøgt på egen hånd, at spille klaver. De kan ikke forstå hvorfor de er gået i stå og ikke kan komme videre. Det er af den årsag, at det er vigtigt, at have en lærer som har forståelse for, hvad det vil sige at udvikle sit klaverspil. Jeg gør mit bedste for at finde stykker som er spændende og interessante for eleven, og jeg er ikke af den type, hvor man SKAL spille noget man ikke har lyst til. Det er derimod vigtigt at finde stykker, som er interessante for eleven.
At blive god til noget, det tager tid. Og man skal som elev forberede sig på, at forstå at spille klaver ordentligt, det kræver man har været igennem mange forskellige musikstykker på klaveret. Så man må huske at man skal kravle før man kan gå, men har man tålmodigheden og selvdisciplinen til at få øvet, så vil man nå målet hurtigere.

