Sæsonundervisning
Når man vælger sæsonundervisning, kan man vælge at få dette enten ved at komme hjem til mig på Silkeborgvej i Aarhus eller ved at få det over Skype (læs mere under ‘Skype’ i menuen). Tidsmæssigt kan man vælge mellem 30 og 45 minutter – hvad man bør vælge, afhænger af hvor meget i dybden man ønsker at gå ved hver klaverlektion.
I hver lektion bestræber jeg mig på at give eleven 2 nye stykker for af forskellig karakter. Det vil typisk være i form af et lead-sheet og et stykke noteret i f- og g-nøgle, da man på den måde både bliver god til akkorder/improvisation, men også til at læse nodesystemer. Dette vil ofte være suppleret op med tekniske øvelser af f.eks. skalaer/arpeggios m.m.
Man får som elev adgang til dropbox, hvor alle ens noder, lydfiler m.m. ligger, så det aldrig blive væk og er lige ved hånden. Jeg bestræber mig også på efter hver lektion at notere ned i stikords-form i et Word-dokument hvad vi har gennemgået, så eleven husker det. Jeg vil desuden bruge Ipad til at notere fingersætning m.m. ind i noderne som eleven skal være opmærksom på – dette findes i lærerens mappe i elevens dropbox.
Er der nok tilmeldte, vil der også blive afholdt elevkoncert enten via. YouTube eller ved et møde op fysisk i et lokale Klaverskolen vil leje til formålet. F.eks. har vi lige nu planer om en YouTube julekoncert til december.
Lige nu er undervisnings-tidspunktet fra 14:30 og frem til kl. 20:00, men som der kommer flere elever ind, vil jeg udvide dette, så man også kan modtage undervisning tidligere på dagen.
Den første lektion er gratis såfremt man husker at anmode om en gratis prøvetime ved kontakt. Hvis du ved med det samme, det her lige er dig, så lav da bare en tilmelding 🙂

Prøv en gratis klaverlektion på 30 minutter