Kender du det at være inviteret til en fest med bekendte, og der tilfældigvis er et klaver i lokalet. De fleste i lokalet ved at du spiller klaver og elsker det, men du føler dig ikke så glad for at der lige netop er et klaver i lokalet denne gang – hvorfor? – Fordi du ved at på et eller andet tidspunkt vil det grufulde spørgsmål komme: ”giver du ikke et nummer” – hvilket du ved du ikke er i stand til, da du mangler noder!
En generel fejl blandt mange pianister især, det er at de for det meste er for nodeafhængige. Der er også de typer som er virkelig gode til at spille noget udenad, men som regel er det ikke altid lige den bedste performance de giver og deres problem er modsat, at hvis der skal spilles en melodi de ikke kender, kan de ikke bare læse den ud fra et stykke papir.
Min idé er, at man bør træne sig selv i at spille noget udenad hver eneste dag, og det er der rigtig mange gode grunde til. For det første træner man hukommelsen – for det andet oplever man en stærk befrielse med nummeret og sikkerhed, og for andet tredje, så styrke man troen på sig selv – i.e. det giver selvtillid.
Gør det som en øvelse at lige meget hvad du øver, så tag og spil lidt udenad på det hver dag. Vigtigt er det, at du har meget styr på hvordan det skal spilles før du lærer det udenad. Så vær meget opmærksom på toner, rytme og fingersætning samt hvilket dynamik der stræbes efter. Se på dine fingre når du spiller det udenad, se på mønstret du bevæger fingrene – luk øjnene og spil det igen. Bliv ved indtil det føles naturligt. Når du begynder at kunne spille det ubesværet, så stopper du og tester dig selv efter et par timer om det stadigvæk sidder i hukommelsen (en smart måde at få spillet endnu mere på, da det er sjovt at teste sig selv).
Jesper, november 2018